Historien om MultiOne Danmark |
MultiOne Danmark - tidligere Peter Daugbjerg ApS - startede i marts 2009, i en baggård i Viborg. I starten var det salg af brugte entreprenørmaskiner, der drev firmaet, men hurtigt kom importen af MultiOne multimaskinen til, produceret af CSF i Italien. | ||
Med importen af MultiOne fulgte også større lokaler, da vi i november 2009 flyttede til vores nuværende adresse, Hjulmagervej 1 i Viborg. Nu kan vi stolt sige, at vi er med helt fremme, væk fra baggården, og klar til at møde vores kunders behov indenfor alt lige fra kirkegårde, campingpladser, håndværkere og anlægsgartnere til stutterier, golfbaner og minkfarme. | ||
Efterfølgende er vi stolte af også at være blevet importør af Genie teleskoplæssere og senest Hyundai entreprenørmaskiner, herunder gravemaskiner, gummihjulslæssere og minigravere. Hyundai er verdens 4. største producent af entreprenørmateriel, hvor kvaliteten er helt i top. Salget af brugte entreprenørmaskiner fortsætter, og vi kan stadig tilbyde maskiner, der opfylder lige netop det behov den enkelte kunde måtte have. | ||
Indtil videre består firmaet af Peter Daugbjerg, firmaets ejer, Tommy Kærgaard produktchef, Helene Luxford i administrationen, Jacob Grindsted After Sale samt Henrik Hansen og Erling Sørensen på værkstedet. |